Ringe Kogræsser Laug

Ringe Kogræsser Laug

Hjem Nyheder
Nyheder
Ny sæson nært forestående PDF Udskriv Email
Skrevet af Lars   
Onsdag, 08. april 2009 14:14

Så nærmer den nye sæson sig med syvmileskridt. Der er truffet aftale om leverance af dyr, og hvis ellers planen holder, vil dyrene blive sat på fold søndag den 26. april 2009. Nærmere tidspunkt følger.

Læs mere…
 
Slagtningen er nært forestående (opdateret) ... PDF Udskriv Email
Skrevet af Lars   
Lørdag, 27. september 2008 14:12

På søndag den 28. september kommer Søren med traktor og vogn og henter tyrene kl. 13. Interesserede kan komme og kigge på, hvis man altså sørger for at holde passende afstand, så dyrene ikke bliver stressede. De får så lov at stå hos Søren til mandag, hvor slagteren så henter dem. Tirsdag slagtes de, og mandag den 20. oktober bliver dyrene skåret ud hos slagteren i Vester Hæsinge. Medlemmerne får nærmere besked via mail om tidspunkt m.m.

Opdatering

I dag, søndag, var vi på folden kl. 12. Det tog ikke 5 minutter at hidkalde tyrene og få dem lukket ind i fangstfolden, som vi fik lukket uden, at tyrene overhovedet bemærkede noget. 10 minutter over 12 kom Søren med vognen, og 5 minutter efter var tyrene lige så stille gået ind i vognen. Aldrig er noget vist gået så nemt. Senere på dagen var vi et par stykker, der kørte fangstfolden hjem til Søren - og der stod tyrene nok så tilfredse i en boks og gumlede hø i sig. Slagteren kommer så i morgen ...

Senest opdateret: Søndag, 28. september 2008 21:39
 
Grillaften tirsdag den 24. juni PDF Udskriv Email
Skrevet af Lars   
Lørdag, 07. juni 2008 11:30

Til næste fællesspisning er det besluttet at lave grillaften, hvor bestyrelsen vil sørge for, at der står en grill ved bænken. Det eneste man selv skal sørge for er selve maden (pølserne). Men for at vide nogenlunde, hvor mange, der kommer, bedes man melde sig til senest søndag den 22. juni hos enten Morten eller Kim (se telefonnumre og mailadresse her).

 
Fugleturen lørdag den 7. juni PDF Udskriv Email
Skrevet af Lars   
Lørdag, 07. juni 2008 11:19

Hættemåge

Som tidligere annonceret her på siden var der arrangeret fugletur i området omkring vores mark.

Fem morgenfriske fuglekiggere stillede kl. 5:30 ved parkeringspladsen ved hundeskoven: Eskil, Karsten, Birthe Marie, Morten og Lars. Vi gik op til markens østlige led, gik mod vest igennem skoven, og ved enden af marken gik vi mod syd igennem skoven til Boltingevej og tilbage til parkeringspladsen. Turen tog et par timer - afsluttende med morgenkaffe og frisk franskbrød (tak til Karsten og Birthe Marie).

Senest opdateret: Lørdag, 07. juni 2008 11:33
Læs mere…
 
Madpakkespisning PDF Udskriv Email
Skrevet af Lars   
Tirsdag, 27. maj 2008 18:54

Som annonceret i det seneste nyhedsbrev er der fælles madpakkespisning den sidste tirsdag i måneden.

I dag var så første gang - og 4 andele troppede op - det er vist det, man kalder et mindre, pænt selskab Wink

Senest opdateret: Lørdag, 07. juni 2008 22:05
Læs mere…
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Næste > Sidste >>

Side 8 ud af 9