Så sættes tyrene på græs! Udskriv
Skrevet af Lars   
Fredag, 17. april 2009 17:44

Så er græsset i folden blevet trimmet (stor tak til Claus for arbejdet), så det nu er klar til at tyrene kan komme på græs.

I næste uge regner vi med, at der endelig bliver etableret permanent vandforsyning til dyrene - men ellers må vi gøre ligesom sidste år, nemlig sørge for at fylde baljerne dagligt.

Søren kommer med tyrene søndag den 26. april kl. 11.
Tyrene udsættes ved det vestlige led (som har den nemmeste adgang, når man kommer i traktor og vogn).

Så hvis man har lyst til at overvære udsætningen, så er er det med at troppe op i god tid.

- Bestyrelsen